Stoftyper til broderi

Stoftyper

Stoftypen er vigtig at tage højde for, når man skal brodere. Det er vigtigt at vælge en stoftype, der er velegnet til formålet. Det skal være en stoftype, der kan holde til de mange små eller store sting, og som ikke får vævningen til at skride. Hverken nu eller om om lang tid. I det følgende kommer jeg med en gennemgang af de forskellige stoftyper, som der typisk bliver brugt til korsstingsbroderi.

Aida stof

Aida stof er den typiske stoftype, der bruges når man broderer.  Aida stof er bomuldsstof med tydelige firkanter, som gør det utrolig nemt at brodere på. Størrelsen angives i antal sting pr. cm. Den mest almindelige størrelse er 5,4 sting pr. cm. Jo lavere tallet er jo større firkanter. Det gør det lettere at brodere på. Et højere tal med mindre firkanter, giver et finere broderi. Aidastof med flere sting pr. cm. anvendes ofte når man skal brodere klokkestrenge. 

Stoftype: Aida

Når man køber de færdige broderipakker er det angivet, hvilken stoftype der broderes på. Hvis ikke man køber de færdige pakker, men hellere vil sammensætte det selv, er det muligt at købe Aida stof i mange farver og i forskellige størrelser af tern.

Se evt. på RITO GARN & HOBBY, hvor de har et stort udvalg af Aidastof. 

Hørlærred

Hør lærredkender vi for det meste til tøj og boligtekstiler. Men hør lærred kan med fordel også anvendes til diverse broderier. Hør lærred er for de lidt mere øvede inden for broder,, og det giver et finere resultat at se slutresultatet på. Stoffets størrelse angives i tal (cm) fx 10. Det betyder at stoffet har 10 tråde pr. cm. Det er den mest almindelige størrelse. Des lavere tallet på stoffet er, des lettere er det at brodere på. Hør stof kan købes både bleget og ubleget. Det betyder, at den enten kan være hvid (bleget), som på billedet her under, eller naturfarvet (ubleget).

Stoftype: Hørlærred

 

Jutelærred

Jute stof er utrolig populært når der skal broderes et juletræstæppe, julesokker eller julesække. Vi kender jute stof fra blandt andet kartoffelsække. Det er som vi nok husker den velkendte brune farve og den rå tekstur. Jute er en naturlig plante fiber. Jute er også kendt som hessian og jute hessian. Jute kan variere i dens konsistens alt afhængig om det skal være tungt og grov til industrielle formål, eller det skal være mere smidig, vævet og stramt jute stof som sælges i stofbutikker.

Jute stof

Hvor kan stoftyperne købes?

De forskellige stoftyper kan købes i en del stofbutikker og på en del webshops. Jeg har samlet et par links, som du kan kigge mere på, hvis det har interesse.

Bella Broderi & Hobby

Korssting.dk

stofogstil.dk

RITO GARN & HOBBY